Henvisning til andre specialer, fysioterapi m.v.

Hvis du gerne vil til speciallæge, har du følgende muligheder: 

Som gruppe 1 patient kan du komme gratis til speciallæge, hvis din egen læge finder indikation for det. Du skal derfor undersøges af din egen læge først.

Som gruppe 2 patient kan du selv vælge, hvilken speciallæge du ønsker at se og skal selv betale for din konsultation hos den pågældende speciallæge.

Der kræves ikke henvisning fra egen læge for at gå til øre- eller øjenlæge – uanset om du tilhører gruppe 1 eller 2.

Fysioterapi:

Hvis du gerne vil have fysioterapi, kan du vælge selv at betale. Hvis din egen læge finder indikation for det, kan du få en henvisning til en fysioterapeut. Du betaler da kun 2/3 af udgiften. Også her kræves det, at din egen læge har undersøgt dig først.